Om Coachuddannelsen.dk

Vi tror på, at coaching er fremtidens vigtigste kompetence

Vi er dedikerede til at udbrede coachingkompetencer og -metoder til mennesker og organisationer, der ønsker balance mellem resultater, trivsel og mening i både privat- og arbejdsliv.

undervisning i coaching

Baggrund

Coachuddannelsen udbydes af Scripted Coaching, som ejes af Helle Schoubye, ICF certificeret coach og underviser på PCC niveau.
Helle har i de sidste ti år drevet Scripted som en coaching- og konsulent virksomhed indtil hun i 2024 besluttede at udvikle en moderne coachuddannelse, der kan klæde fremtidens coaches på til at håndtere den komplekse verden af problemstillinger og nuancer, der i dag dominerer coachingfaget.

I 2025 blev uddannelsen godkendt og akkrediteret af International Coaching Federation og Scripted meldte sig ind i klubben af kun 7 coachuddannelser i Danmark med denne type af anerkendelse.


Hvordan er Coachuddannelsen anderledes?

I sammenligning med de andre 6 ICF-akkrediterede coachuddannelser placerer Scripteds uddannelse sig et sted midt imellem de uddannelser, der har fokus på personlig udvikling og lederskab og de uddannelser, der i højere grad har et erhvervsrettet fokus.

Der er behov for en moderne tilgang til coaching som tager højde for at evnen til at praktisere dét, der undervises i bagefter faktisk er afgørende for om vi skaber forandring ude omkring.

Rigtig mange coaches bliver sat af, når de skal ud og lave karriere bagefter. Det forsøger vi at imødekomme med en ekstremt praksis-orienteret uddannelse, der træner vores coaches i at gå professionelt til opgaven fra dag 1.

Hos os er det ikke kun en personlig udviklingsrejse at blive coach, men også en grundig indføring i den professionalisme og seriøsitet, der skal og bør bære coaching-erhvervet.

Vi bruger derfor mange ressourcer på individuel opmærksomhed, feedback og mentorcoaching til den enkelte deltager. Ligesom at vi på uddannelsen aldrig har mere end 12 deltagere på et hold.

Det gør det simpelthen umuligt at ‘blive glemt’ i et undervisningsrum og du kan være sikker på, at hos os kommer du på banen, hver gang du er til undervisning.

Mød vores erfarne og professinelle undervisere og coaches

Alle vores undervisere er PCC certificerede coaches eller akademiske uddannede psykologer, faglige eksperter og har minimum 10 års erfaring.

Helle Schoubye, certificeret coach og underviser

Helle Schoubye

Ejer og uddannelsesansvarlig

ICF certificeret PCC coach, underviser og eksamensassessor.

Tobias Werner psykolog og coach

Tobias Werner

Psykolog og coach

Mere end 1500 coaching og terapisessioner.

Vores tilgang til coaching

Vi tror på, at det enkelte menneske er den bedste til at lede sig selv og tage beslutninger i sit liv.

Coaching er en metode, et håndværk og en kunstform, der mestres gennem teoretisk viden, faglige hands on værktøjer og praksiserfaring.

Derfor er det vigtigt for os, at alle vores kurser og uddannelser hviler på disse tre fundamentale søjler.

Vores tilgang til coaching er 3. generationscoachingens princip om at skabe et menneskeligt rum med plads til alle måder at være i verden på. Først da kan vi ærligt og autentisk gå på opdagelse i hvad, der forhindrer den enkelte i at skabe de resultater, tilstande og relationer, som de længes efter.

Inspirerende historier fra vores deltagere

Mød vores absolut bedste og mest overbevisende beviser for at vores uddannelser og kurser gør en forskel.

Dorte fandt nye veje som leder med coaching som fundament

‘Det der har gjort størst indtryk på mig er, hvor meget coaching kan rykke os. Man får et meget stort indblik i sig selv. Så man skal tage uddannelsen, hvis man gerne vil gøre en forskel for andre og hvis man gerne vil gøre en forskel for sig selv. Jeg oplever, at jeg kommer til en indsigt, som er helt anderledes end det, jeg tidligere er kommet frem til i samtaler med medarbejdere.’

Thomas lærte sig selv at kende, så han bedre kan bidrage

‘I coachuddannelsen ligger der en masse værktøjer til at kommunikere kraftfuldt med mennesker omkring én, hvilket er meget værdifuldt på en arbejdsplads.
Jeg vil anbefale coachuddannelsen til alle, der vil lære dem selv at kende bedre, og bruge det som et værktøj til personligt lederskab og selvudvikling.’

Susie har fået dyb indsigt i hvad hun kan og hvordan hun fremstår som menneske.

‘Undervisningen var det fedeste i verden. Der er en åbenhed og en ærlighed. Du lærer hele tiden fordi, der sker så mange ting i rummet.
Undervisningen er meget fleksibel – tavleundervisning og ud og lære forskellige teknikker og prøve øvelser af.
Underviserne er de sindssygt inspirerende at høre på og være i rum med.’

Book en samtale og bliv afklaret

Hvis du er nysgerrig og gerne vil høre lidt mere om vores uddannelser, så book en uforpligtende samtale og lad os hjælpe dig videre.