Hvis du arbejder med mennesker, kender du det sikkert godt.
    Du har en medarbejder, borger, klient eller kollega, som sidder fast eller er presset.

    Men du kan tydeligt se løsningen. Du har gode ideer til, hvad personen burde gøre. Og du forsøger oprigtigt at hjælpe.

    Så du forklarer.
    Rådgiver.
    Kommer med forslag.
    Deler erfaringer.
    Motiverer.

    Men nogle dage eller uger senere opdager du, at der ikke rigtigt er sket noget.

    Personen sidder stadig fast.
    Den samme problematik er dukket op igen
    Og I har en næsten identisk samtale.

    Det kan være enormt frustrerende.

    Hvis du er leder, HR-medarbejder, rådgiver, konsulent, vejleder eller støtteperson er du trænet i at gå i løsningsmode.

    Du bliver mål på din evne til at løse problemer, skabe fremdrift og resultater.

    Så når et menneske sidder fast, tænker du automatisk: ‘Hvordan hjælper jeg dem bedst muligt videre herfra?’.
    Problemet er bare, at mennesker sjældent skaber forandring, fordi andre fortæller dem, hvad næste skridt er.

    Når løsningen eller svaret er åbentlyst for dig, er det, det typisk også for den anden.
    De ved godt at de ‘bare’ skal:

    • sige fra
    • passe bedre på sig selv
    • tage den svære samtale
    • prioritere anderledes
    • stoppe med at overtænke
    • skabe bedre balance

    Og alligevel bliver det ikke til så meget.

    Man kan fristes til at tro, at det handler om at de er dovne, umotiverede, udisciplinerede, mangler information eller inspiration eller at de blot skal have klare dessiner, der gør det nemt at handle.

    Men det er sjældent det, som gør forskellen.

    Forestil dig en medarbejder eller en klient/borger, der kommer ind på dit kontor og fortæller at hun er stresset og overvældet.

    Du forsøger at lytte. Og imens du lytter tænker du over, hvad personen kunne GØRE anderledes.
    Du lytter til det sagte og griber fat i noget, som I kan arbejde videre med.
    Du foreslår en løsning. En handling. Et system. Et svar.
    Det hjælper sjældent.

    For når mennesker sidder fast er vi nødt til at lytte efter andre ting, nemlig:

    • hvad er personen bange for?
    • hvilke mønstre sidder personen fast i?
    • hvad står i vejen – både konkret og følelsesmæssigt?

    Nogle af de typiske forhindringer for mennesker, der sidder fast handler ikke om konkrete udfordringer som tid, penge eller kompetencer – selvom de tror det. (Og du måske også tror det).

    Det handler om personligt lederskab.
    Det handler om at kende sig selv godt og vide, hvad der er på spil nedenunder overfladen. Det usynlige, ubevidste og automatiske mønster, der dirigerer og styrer vores motivation, handlinger og beslutninger. (Læs mere om hvordan du bryder mønstre her ➡️ )

    Måske er hun bange for at skuffe andre.
    Måske er hun bange for at fejle eller underpræstere, fordi hun tror på at hendes værdi er afhængig af resultater.
    Måske har hun svært ved at sætte grænser, fordi hun er bange for at ødelægge relationer.
    Måske er hun vant til at nedprioritere og tilsidesætte egne behov, fordi hun ikke mener, hun har værdi.

    Disse ting opdage man sjældent, gennem gode råd.

    Når du giver gode råd for hurtigt, føler mennesker sig ikke forstået. Set eller hørt.
    Ikke fordi rådene er dårlige. Men fordi du har sprunget det vigtigste over.

    Desværre sker det rigtigt ofte i samtaler, der foregår i professionelle kontekster. Du er jo ikke psykolog. Eller terapeut. (Med mindre du er og læser med her, men i så fald gælder principperne stadig!).

    Det er måske ubehageligt at skulle spørge ind så dybt. Og nogle gange er det også et spørgsmål om etik.
    En leder skal ikke nødvendigvis dykke ned i medarbejderes dybereliggende psykologiske og følelsesmæssige problematikker.

    I professionelle situationer vil ledere gerne hurtigt skabe handling. HR-medarbejderen vil finde en løsning. Konsulent vil give svaret.
    For vi har ikke tid til længere processer.

    Men problemet er, at du ikke skaber forandring. Du sætter plaster på. Undgår en vigtig proces, løser noget på overfladen, som medarbejderen eller klienten så går hjem med og stadig bærer rundt på.

    Når vi skal hjælpe mennesker videre, der sidder fast er coachende metoder og coachende kommunikation det bedste redskab, fordi det skaber refleksion og erkendelse i den anden.
    Og refleksion og erkendelse er vejen til svar, afklaring og handlekraft.

    Din opgave er altså at kunne stille de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt.
    At vurdere om du gennem en invitation til refleksion i den anden kan lede dem mod et svar, de selv ejer.

    Det føles måske counter-intuitivt at lade være med at foreslå løsninger eller give gode råd.
    Men det er her, du hjælper bedst. Når du tør slippe rollen, som den der har svarene.


    Overvej:

    Hvad er du selv bange for at være, hvis du ikke kan tilbyde konkrete svar?

    I min forretning er ledere ofte nervøse for at slippe ansvaret og for ikke have kontrollen over samtalen, situationen eller resultatet.

    Men lige præcis dét, skal du turde, hvis du virkelig vil hjælpe mennesker til at bryde igennem og udnytte deres fulde potentiale.

    Det moderne arbejdsliv kræver ledere, der kan mere end faglighed og problemløsning.
    At forstå ledelse teoretisk gør ikke en god leder.

    En god leder i dag skal kende sig selv, forstå, hvad der opererer indeni hende/ham og formå at lægge det til side i arbejdet med at lede andre.

    At kunne:

    • lytte dybere
    • skabe refleksion
    • stille kraftfulde spørgsmål, der åbner op
    • forstå hvad mennesker har brug for
    • skabe tryghed
    • give ansvaret tilbage

    er alle sammen AFGØRENDE kompetencer for ledere, konsulenter, rådgivere, støttepersoner som arbejder med mennesker.

    Coaching kompetencer har aldrig været mere relevante end lige nu. I en verden hvor medarbejdere forventes at tage mere ansvar, være selvledende og effektive.

    Er du nysgerrig på hvordan du kan blive endnu stærkere i dine samtaler, din kommunikation og din evne til at facilitere udvikling, handlekraft og motivation i andre mennesker?
    Se mere om Coachuddannelsen og de kompetencer, du får med dig her ➡️

    Du er også meget velkommen til at booke en uforpligtende samtale, hvis du er nysgerrig på mere indsigt i, hvordan coaching-kompetencer kan styrke lige præcis dig, dér, hvor du er lige nu.






    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *