Hvordan lever man af at være coach? Her er din guide.

Drømmer du om at arbejde med mennesker, skabe forandring og samtidig have en fleksibel hverdag? Mange, der søger på coachuddannelse, stiller sig selv spørgsmålet: Kan man egentlig leve af at være coach?

Svaret er ja – men det kræver både faglighed, strategi og tålmodighed.

I dette indlæg får du en ærlig og konkret guide til, hvordan du bygger en bæredygtig karriere som coach, og hvad der i praksis skal til for at skabe en stabil indkomst.

Hvordan lever man af at være coach i praksis?

At leve af coaching betyder, at du skaber en stabil indkomst ved at hjælpe mennesker med udvikling – enten individuelt eller i organisationer.
Hvor meget du har brug for at tjene hver måned for at føle, at du ‘lever af det’, er helt individuelt. Men en vigtig overvejelse at gøre sig.
Afklar med dig selv: Hvor meget vil du gerne tjene hver måned som coach, for at føle at du kan leve (godt) af det?

Der er flere vej ind i en karriere som coach.

Selvstændig coach

Som selvstændig coach opbygger du din egen forretning. Der er en masse fordele ved at være selvstændig. Bl.a. at du selv bestemmer, hvor meget du vil arbejde og hvornår. Den fleksibilitet er mange rigtig glade for. Også kunderne 🙂
Omvendt er du som selvstændig alene ansvarlig for at skaffe dig kunder. Det kan være et hårdt arbejde især i starten og kræver til tider is i maven.

Som selvstændig coach kan du tilbyde:
➡️ 1:1 sessioner – her arbejder du tæt med klienter individuelt over tid. Mange starter med enkelt-sessioner, men skaber senere længere forløb, som giver en mere stabil indtjening. Du kan arbejde med flere forskellige temaer, se inspiration her.

➡️ Gruppeforløb – fordelene ved at lave gruppeforløb – udover at de udviklingsmæssigt er meget givende for dine klienter – er, at du ved at samle flere klienter i et forløb øger din indtjening ift. den tid du bruger. Se eksempel på et gruppeforløb i personlig udvikling her.


➡️ Online coaching – en meget fleksibel måde at coache på i dag, som mange foretrækker. Den giver dig mulighed for at arbejde med klienter i hele landet, og endda i udlandet.


➡️ Workshops og kurser – særligt relevant, hvis du kan lide at undervise og arbejde mere i dybden med f.eks. personlig udvikling. Her kan du også øge indtjeningen ift. din tidsinvestering, men er afhængig af at kunne fylde et hold op hver gang.


➡️ Online kurser og webinarer – en fleksibel måde at lave indtjening, der kan genbruges og dermed mindske den tid du skal være tilstede.

Ansat coach

Coaching bruges i stigende grad i virksomheder.
Som intern coach arbejder du typisk med:

➡️ Ledelsesudvikling
➡️ HR og trivsel
➡️ Teamudvikling
➡️ Forandringsprocesser

Springet fra job til selvstændig

Mange starter som deltidscoach og bygger gradvist op ved siden af et job. Det kan være en god måde at starte ud på, hvis du har brug for at have en stabil indkomst ved siden af. Du bygger langsomt erfaring og netværk op, og kan teste din niche af uden økonomisk pres, indtil du er klar til at tage springet og blive fuldtidsselvstændig.

Det vigtigste at forstå er: Coaching er både et fag og en forretning.

Hvad kræver det at blive en succesfuld coach?

Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Og begrebet succesfuld kan variere fra person til person.
Overvej med dig selv, hvad du ville kalde ‘en succes’ inden du går igang. Og sæt barren et sted, der både motiverer dig og også føles realistisk.
Pas på med at fokusere for meget på det svære, det kan tage modet fra dig, så du måske giver op for tidligt.
Helt grundlæggende handler det om vedholdenhed og engagement.

Her kommer mit bud på tre afgørende faktorer, som adskiller dem, der lykkes – fra dem, der aldrig rigtigt kommer ud over stepperne.

En solid coachuddannelse

Din uddannelse er fundamentet for din troværdighed og dine kompetencer.

En god coachuddannelse skal kunne give dig:

  • Konkrete værktøjer og metoder
  • Træning i samtaleteknik
  • Feedback og supervision
  • Erfaring med rigtige klienter
  • Forståelse for etik og professionelle rammer
  • Forståelse for forskellen på coaching og f.eks. terapi eller rådgivning.

Mange tror, at coaching udelukkende handler om at stille spørgsmål, men i praksis er kernekompetencen at kunne lede en proces, navigere i et andet menneskes tanker og følelser, kunne håndtere deres begrænsende overbevisninger, bevare fokus på de rigtige ting og skabe handling og resultater i den anden.

Det lærer du kun gennem træning. Derfor er en coachuddannelse, der udelukkende består af f.ex. online selvstudier ikke nok til at give dig det professionelle fundament, som du har brug for, for at kunne bygge en solid forretning.
Coaching er ikke en blød kompetence. Tværtimod.

Evnen til at tiltrække klienter

Det her er ofte den største udfordring. Særligt, hvis du skal være selvstændig coach. Evnen til at markedsføre og sælge er afgørende for om du har en forretning. Ingen betalende kunder – ingen forretning.
Fokus på salg og markedsføring kommer du ikke udenom, hvis du har din egen selvstændige coaching-forretning. Du skal være indstillet på at bruge mellem 50 og 70% af din tid – i hvert fald i opstarten – på disse områder.
Efterhånden som du bygger netværk og erfaring vil du i højere grad få kunder, der kommer ‘af sig selv’ eller pga. tidligere indsats ift. markedsføring. Men i starten skal du ud og jagte kunder. Det kommer vi ikke udenom.

Du skal lære at gøre flere ting, bl.a.:

  • Positionere dig tydelig
    • Hvem hjælper du og med hvad?
  • Formidle din værdi
    • Hvad får de mennesker, du arbejder med? Hvilket resultat køber de?
  • Skabe synlighed online (fx via Google, LinkedIn eller sociale medier)
    • Hvor kan dine potentielle kunder finde dig? Og hvad fremviser du i dit butiksvindue?

Der er mange veje til at få klienter og i starten skal du benytte dig af så mange kanaler som muligt. Synlighed er afgørende! Hvis ikke mennesker ved at du findes, kan de jo ikke købe noget i din butik.

Vid, hvem du er

Som coach er det vigtigt at du ved, hvem du er. Hvad du står for, hvad du gerne vil bidrage med og hvad dit formål er.
Typisk vil en professionel coachuddannelse hjælpe dig med at afklare nogle af disse ting, da de akkrediterede coachuddannelser ofte blander coaching-teknik med personlig udvikling.
Scripteds Coachuddannelse lærer du derudover også hvordan du markedsfører dig selv som coach og finder din niche og dit særlige unikke coachingtilbud.

Det samme gælder som intern coach

Som intern coach i en virksomhed er det faktisk ligeså vigtigt at du er afklaret med ovenstående ting.
For at kunne skabe god rapport med de mennesker du arbejder med, er det vigtigt at du er helt tydelig med, hvem du er, hvad du står for og hvad du kan tilbyde dine klienter.
Skal du f.eks. ud og søge job som intern coach eller som freelance coach, vil du skulle kunne sælge dig selv præcis som, hvis du var selvstændig.
Ergo – det er godt givet ud at arbejde med salg og markedsføring af dig selv og dine coachingservices uanset, hvilken type karriere, du stiler efter.

En realistisk forretningsforståelse

At leve af coaching handler ikke kun om at være dygtig til at coache – men også om at drive en forretning. Det indbærer bl.a. salg, markedsføring og synlighed, som allerede nævnt, men også evnen til at prissætte dig selv, kende dine konkurrenter, vide hvor du adskiller dig og kunne positionere dig i et mættet marked.
Der findes utroligt mange coaches, men det betyder ikke, at du ikke har noget at bidrage med eller kan skabe plads til dig selv derude.

Hvor lang tid tager det at leve af coaching?

Det her er meget svært at svare på. Det kommer for det første an på, hvad du skal tjene for, at DU kan ‘leve af det’. Som nævnt tidligere bestemmer du jo selv, hvad beløbet er.
Dine indtjeningsønsker og behov afgør, hvor lang tid der går, før du er i mål. Så start med at sætte dig et økonomisk mål, der inspirerer dig og føles opnåeligt. Ja, man er vel coach ;-).

I stedet for at prøve at regne ud, hvor lang tid det vil tage, så sæt dig selv en række mindre del-mål og deadlines.
Giv dig selv en tidsramme at nå dit mål indenfor. Og tilpas efterhånden som du bevæger dig fremad. Det er umuligt at forudse, hvad der vil ske og hvor hurtigt. Og husk også på, at bygge en forretning eller en karriere op, er ikke en lineær proces. Der kan være dage, hvor det går lige fremad og dage, hvor du føler du træder et par skridt tilbage – eller til højre eller venstre. Sådan er det.

Her kommer mine anbefalinger til hvordan du skal gribe det an:

1: Sæt et økonomisk mål

Sæt en deadline for hvornår du vil opnå det.
Lav en række mindre økonomiske del-mål (som du kan hakke af og fejre, når du når dertil).
Vær fleksibel ift. din indtjening i starten. I coachingbranchen har du sjældent (med mindre du er internt ansat) en stabil månedsløn. Tænk på årsbasis og træk vejret dybt de måneder, hvor indtjeningen er lav.

2: Sæt personlige mål

Sørg for at din succes ikke kun handler om indtjening. Det kan være du sætter dig et mål for hvor mange mennesker, du ønsker at hjælpe pr. år.
Eller du sætter dig et mål for, hvad du selv gerne vil blive bedre til. Det kan være indenfor coaching eller indenfor at drive en virksomhed.
Giv dig selv flere mål, du kan lykkes med i processen.

3. Definer din succes

Start med at definere, hvad der vil være en succes for dig. Lav en vision af din succes, som tydeliggør alle de ting, du gerne vil opnå – udover økonomi. Hvad vil du gerne kunne fortælle andre at du har gjort eller lykkes med? Hvad vil du gerne selv mærke og føle i din hverdag?
Sørg for at give dig selv så mange succesparametre som muligt. Så optimerer du sandsynligheden for at du lykkes og giver dig selv momentum og tro på projektet.



Hvilken coachuddannelse skal du vælge?

Jeg vil selvfølgelig altid mene, at du skal vælge Scripteds Coachuddannelse.
Du kan læse meget mere om den på siden her, men når det er sagt så vil jeg alligevel give dig nogle overordnede parametre, du kan kigge efter, når du leder efter den rigtige uddannelse til dig.

Husk, der er masser af coachuddannelser derude, men kun ganske få, der er akkrediterede internationalt.
I Danmark er der 7 uddannelser der har den højeste akkreditering – Scripteds Coachuddannelse er en af dem.
Jeg vil altid på det kraftigste invitere dig til at vælge en akkrediteret uddannelse. Du kan læse mere om ICF akkreditering og certificering her.

Sørg altid for at din uddannelse tilbyder:

Praktisk træning

Man bliver en dygtig coach af at coache. Ikke læse i bøger. (Omend det kan også være værdifuldt). Din uddannelse bør have et minimumsantal træningssessioner inkluderet i selv uddannelsesforløbet.

Erfarne undervisere

Kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at dine undervisere selv arbejder som coaches. Coaching er en praksis og den skal holdes ved lige. Underviserne skal have fingeren på pulsen og de skal have erfaret mange forskellige typer at klienter, situationer og udfordringer i coaching.
Dine undervisere bør som minimum have 500 timer under deres bælte. (Dette svarer til en PCC certificering i ICF – International Coaching Federation).

Fokus på virkeligheden

Din uddannelse bør kunne lære dig at coache i den kontekst, du står i. Det vil sige, arbejder du f.eks. i en virksomhed som leder eller HR medarbejder, skal uddannelsen tage højde for det. Coaching er ikke bare en model man lærer og kan overføre på alt og alle. Det er en dans med klienten, miljøet og konteksten. Derfor skal du sørge for at din coachuddannelses-udbyder kan formulere helt præcist, hvordan du kan bruge din uddannelse bagefter.
De skal også kunne hjælpe dig med at blive afklaret på hvilken type coach du gerne vil være. Hvad du vil tilbyde og hvordan du tilrettelægger dine tilbud – hvad enten du vil være selvstændig eller arbejder som leder eller andet.
Scripteds Coachuddannelse er dette en del af undervisningen, og vores deltagere fortæller, at det netop har været med til at give dem klarhed over deres videre karriereforløb.

Et stærkt læringsmiljø

Et stærkt læringsmiljø er et trygt læringsmiljø. Hvis ikke uddannelsen kan skabe et rum, der føles trygt at udvikle sig, så kan de heller ikke lære dig at gøre det samme. Og som coach er det en af dine fornemste kompetencer.
Et stærkt læringsmiljø er et rum, hvor der plads til at alle kan være den de er. Plads til fejl, plads til undersøgelse, plads til ærlig feedback, plads til kærlig opbakning. Til tvivl, usikkerhed, begejstring, entusiamse og tro på dig selv og hinanden

Overvejer du en coachuddannelse?

Start med at undersøge dine muligheder – og vælg en uddannelse, der ikke bare lover udvikling, men også klæder dig på til virkeligheden. Og vælg en ICF- akkrediteret uddannelse – just saying 😉



Så… Kan man leve af at være coach?

Ja – selvfølgelig kan man det. Det er der masser af mennesker, der gør. Så hvorfor skulle det ikke også kunne lykkes for dig?
Det vigtigste spørgsmål du skal stille dig selv er: Hvad er jeg villig til, for at få det til at lykkes?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *